Denne gang.
Næste gang.
Hver gang.
Følg alle regler, hele tiden – for din egen og andres sikkerheds skyld.
Stop-Think-Act
Vi implementerede Stop – Think – Act metoden i alle vores processer. Den gør det muligt for vores medarbejdere at foretage sidsteøjebliks-risikovurderinger inden igangsætning af handlinger, for deres egen og kollegernes sikkerheds skyld.
Stop – Inden udførelse af handlingen sætter alle medarbejdere kortvarigt processen på pause.
Think – Medarbejderne tænker over opgaven, som de skal til at udføre og foretager en sidsteøjebliks-risikovurdering.
Act – Når risikoen er vurderet og alle risici er under kontrol, udfører medarbejderne deres opgaver. Hvis der er tvivl om deres egen eller andres sikkerhed, afbrydes opgaven indtil vores eksperter har kontrolleret det og de nødvendige foranstaltninger er truffet for at gøre udførelsen af opgaven sikker.
Sikkerhedsrunderinger
For at maksimere læring foretager vores ledere dagligt flere sikkerhedsrunderinger i vores anlæg og viser dermed vores forpligtelse til sikkerheden på værkstedsgulvet.
Disse sikkerhedsrunderinger er en uformel tilgang, som inddrager vores kolleger på alle niveauer i organisationen med deres input og fordelene i deres arbejdserfaring. Ved at observere og indberette usikre forhold og handlinger kan vi udpege og koordinere de nødvendige korrigerende handlinger, som skal vurderes og igangsættes. Interaktion med medarbejderne giver indsigt i forbedringspotentiale direkte på værkstedsgulvet. Denne proces gør det muligt for os proaktivt at forebygge ulykker og at sikre et højt sikkerhedsniveau på arbejdspladsen.
Suveræn sikkerhed – vores lederskab, kompetencer og adfærd
Med det nyligt implementerede initiativ “Suveræn sikkerhed – vores lederskab, kompetencer og adfærd” er vi i gang med en reorganisering af tilgangen til sikkerhed. Programmet er udviklet i samarbejde med eksperter inden for arbejdssikkerhed og processikkerhed, ergoterapeuter og psykologer med fokus på de tre overordnede emner: Lederskab, Kompetencer og Adfærd.
Initiativet består af et adfærdssikkerhedsprogram, som skal motivere medarbejderne til at stå frem, give medarbejderne den relevante viden om arbejdssikkerhed og udvikle vores ledere. Initiativets hovedmål er at styrke sikker adfærd.
Proces- & maskinsikkerhed
Vi investerer løbende i nyt udstyr, som opfylder alle de nyeste sikkerhedskrav. Derudover opgraderer vi maskinerne og forbedrer vores processer for at reducere de risici, der kan være skadelige for miljøet eller vores medarbejderes helbred.
Eksempler herpå er reducering af opløsningsbaserede farver eller skarpe genstande, for at forebygge snitskader som følge af brugen af uegnede knive. Projekter til øget automatisering af processer som f. eks. på lageret fører til en forbedret arbejdsstrøm og ergonomi. Vi samarbejder konstant med leverandører om forbedring af maskinsikkerheden, allerede fra konstruktionsfasen.